Moppen har stambog - står der i annoncen,-- eller kennelen/opdrætteren understreger det !
Lykkelig er hvalpekøberen ----
Meeen.......
Der er altså flere forskellige stambogsførende organisationer i Danmark.
De 4 mest kendte (og brugte) er :
DRU (Dansk Racehunde Union)
DHL (Danske Hundeejeres Landsforening).
DKK (Dansk Kennel Klub, som er den største).
DDH (Den danske Hundeforening)
Er der så nogen forskel på dem ???
Ja - Der prioriteres forskelligt mht sundhed,- hvor gammel hunden må være ved parring,- og udstilling.
Hos alle 4 får man en raceren hund. Ingen forskel her. Den ene hund er ikke mere raceren eller "smukkere" i den ene klub end i den anden.
Men hvad så med avlsregler/restriktioner/garantier gennem stambogen ??
DRU:
Mopser (født efter 1/6 2005) skal være HD-fotograferet og bedømt i dyrlægepanelet gennem DRU. Højst tilladte grad er C, hvilket svarer til en første grad - (HD går helt op til 4. grad).
Yderligere skal mopsen være fyldt 15 måneder ved parring. Er disse kriterier ikke overholdt, kan hvalpene ikke stambogsføres
(DKK-stambøger anerkendes, men DRU´s avlsregler skal stadig overholdes. Officielt HD-resultat gennem DKK anerkendes - DRU og DKK har samme gradinddeling for hd).
Har moppen sin stambog i DRU, kan køberen være sikker på, at ovennævnte er i orden. (Altså alder ved parring og HD-undersøgelse).
Alt andet skal man selv se dokumentation for.
Der er ingen udstillingskrav.
Stambogen er delvis garanti for sundhed
DHL:
Mopper skal være udstillet i DHL for at blive stambogsført-(DHL accepterer, at hunden kan have stambog i DKK eller DRU). Så er stambogen fra DHL, er man sikker på, at hunden har været fremvist for en dommer med minimum 2. præmie og hermed skal ligne sin race rimeligt. Som i DRU er der alderskrav ved parring, 15 måneder. Men der er ingen sundhedskrav. Køberen skal selv tjekke/se dokumentation for evt undersøgelser. Opdrætteren skal ikke dokumentere noget overfor DHL.
Stambogen er ingen garanti for sundhed
DKK:
Der er fra 1/1 2011 kommet avlskrav om undersøgelse for løse knæskaller(patella luxation). ALLE mopper, uanset alder, skal undersøges efter denne dato for at få stambogsført afkom.(Moppen skal være fyldt 12 måneder ved undersøgelsen). Undersøgelsen foretages af egen dyrlæge. Der er intet dyrlægepanel under DKK, der bedømmer hunden.
Hvalpe kan herefter kun stambogsføres efter forældre med enten 0/0 eller 1/1. (Der inddeles i grader, som hd - op til 4. grad). Hermed sker der automatisk en form for aldersrestriktion for parring-nemlig 12 måneder, hvilket må siges at være bedre end ingenting, som det hidtil har været
Moppen skal også have været udstillet og have opnået mindst en 2. præmie
Der er ingen krav om HD-undersøgelse
Man skal selv se dokumentation for evt andre undersøgelser.
Stambogen er delvis garanti for sundhed
DDH er den mest restriktive mht til avl - hvilket ikke er til at klage over !
Tæven skal være fyldt 15 måneder ved parring - hannen 12
Begge avlsdyr skal være HD-undersøgt og må ikke have mere end C.
Begge skal være undersøgt for patella luxation (løse knæskaller) og må ikke have mere end 1/1.
Begge skal have været udstillet efter at være fyldt 9 måneder og have opnået mindst en 1. præmie.
Stambogen er garanti for sundhed OG udseende
Desværre tror mange, at DKK/DRU/DHL/DDH i sig selv er en garanti for en sund mops, der har levet hos en "ansvarlig" opdrætter/kennel og ikke et "burliv" !
DET ER DET DESVÆRRE IKKE !!
Der er "brådne kar" alle steder---
Fx hvor opdrætteren har for mange hunde og kun i løbegårde,--- hvor de ikke er familiehunde,--- hvor de aldrig går en tur og ingen motion får,--- eller har for lidt kontakt med mennesker i hvalpetiden osv.
DET MÅ MAN SELV UNDERSØGE !!
Klubberne tjekker ikke samtlige opdrættere. Desværre
Tjek avlsreglerne for mops i de 4 nævnte klubber-
Klik på siden "vore links" - her findes de 4 klubbers links angående avlskrav.
Eller klik ind på den enkelte klubs hjemmeside under stambogsførings/avlsregler.