 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
Så blev julen overstået - ligeså nytårsaften ! Mht sidstnævnte er der hvert år megen snak og spørgsmål om skyderiet og hundene. Den unge mops havde endnu ikke oplevet et nytår og knalderi. Så det var meget spændende, hvordan reaktionen var. Vi var på aftenstur og det var helt mørkt. 50 meter henne ad vejen stod et par drenge med noget fyrværkeri. Det var nogle knaldkinesere og et par raketter, som jeg kunne se det. Vi gik rask til og passerede dem uden at stoppe og gøre dem interessante. Hvalpen kikkede på dem og lysglimtene - men jeg stoppede som sagt ikke, gik videre som om, intet var spor sært. Så hvalpen blev af samme mening og tog ingen notits af det hele. Så det gik nemt nok og selve nytårsaften med det store knaldfaldera var den unge mops ligeglad med. Ikke alle hunde/mopser kommer så nemt over det. Nogle er skudrædde, som det hedder, og har det rædsomt i flere timer/dage. Det kan det være svært at gøre noget ved. Men er det meget slemt, kan man få lidt beroligende af dyrlægen.
Der sker jo desværre for tidlige dødsfald nu og da. Forleden fik jeg en mail fra en moppeejer, hvis hund var død i en alder af små 7 år. Grunden var diarré og kraftige opkastninger. Dyrlægen kunne intet stille op og efter nogle dage og et vægttab på 2 kilo, måtte han desværre aflives. Der var ingen diagnose eller forklaring på det, og hunden var fuldt vaccineret. Meget sært. Men jeg hørte også om en anden mopsedreng, som var død med samme symptomer for ca 1 år siden. Han kunne heller ikke reddes. Og heller ikke her var der en diagnose. Hvad det er, er umuligt at gætte på. Om hundene fx havde et svagt immunforsvar overfor netop diarré, kan måske være muligt. Men man ved også, at selvom hunden er vaccineret, kan nogle blive syge alligevel. Det gælder både parvo og hundesyge. Men i disse 2 tilfælde var det jo ikke disse sygdomme. Så det må stå hen i det uvisse. De to nævnte mopper var i øvrigt slet ikke beslægtede.
Den ene var endda en import.
Det er sandelig ikke godt, når der er mangel på et godt sted at lade vandet!
|
|
|
 |