HUNDENS MAGT

Vi har fuldt op af sorg på naturlig mane'r.
Fra mænd og fra kvinder, hvorhen vi end ser.
Og når sorgen dog træffer os alle et sted,
skal man selv så berede sig mere fortræd?
O broder! O søster! Mit råd kom i hu - 
Lad ikke en hund rive dit hjerte itu !

Om du køber en hvalp, med i købet du får
lidenskabelig kærlighed, hel, uden skår -
tilbedelse, næret fra dag og til dag,
med et klap på dens hoved, et spark i dens bag.
God handel ! Og dog bli´r du snydt uden blu - 
Thi hunden vil rive dit hjerte itu ! 

Når den lovmæssig ender sit fjortende år,
med åndenød, anfald og svulster og sår,
og dyrlægen skånsomt antyder, at her
hjælper én medicin kun - det ladte gevær !
Så prøver du - hvert tegn på din sorg underku´-
Men  hunden har revet dit hjerte itu !

Når det legeme er lammet,der sprang,som du
ville.  
Når hin henrykte bjæffen er stilnet - (hvor stille!)
Når den sjæl, dine luner afspejlede sig i,
hvorhen den så flygted´- er borte - forbi.
Da fornemmer du båndet, og begriber med gru  
At hunden har revet dit hjerte itu !

Der er sorg nok for os på naturlig mane´r.
Hver  gang vi jordfæster det kristnede ler.
Vor kærlighed skænkes ej bort, som bekendt,-
men udlånes til renter på hundred´ procent,
skønt vor sorg og vort savn ej, som enkelte tror,
alene på lånetidens længde beror ! 
Thi forfalder vor gæld først, er ganske bestemt
et kort og et langvarigt lån lige slemt - ! 
Så hvorfor i navnet på alskens tabu,
Skal en hund dog rive vort hjerte itu ?

Digtet er skrevet af Rydyard Kipling (omkring år 1913)